Spring til indhold

Tid til at mærke efter – hvad vil du tage med dig videre?

Du er midt i ferien. Måske har du opdaget noget undervejs – noget, du har savnet eller ikke savnet.

Ferien er en sjælden mulighed: Tid til at mærke efter.

Ikke fordi, du skal tage store beslutninger. Ikke fordi, du skal lægge planer. Bare fordi, du har mulighed for at lytte lidt indad, mens dagene er mere stille.

Prøv engang at lade disse fire spørgsmål ligge hos dig de næste par dage – måske dukker der noget op, måske ikke:

  1. Hvad får dig til at føle dig mere rolig og fri?
  2. Hvad har du savnet?
  3. Hvad har du ikke savnet?
  4. Hvad drømmer du om mere af i dit liv?

Det kan være noget stort. Eller helt småt.

En gåtur uden formål. Et nej, du har givet uden forklaring.

Du behøver ikke skrive det ned – men måske vil du alligevel. I en notesbog, på en serviet eller i tankerne, mens du sidder med fødderne i sandet.

Det vigtigste er ikke at finde svar – men at skabe rum til at lytte.

Skriv et svar

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.