Spring til indhold

Sommerferien er startet – men er du landet i den?

Måske har du haft travlt helt op til sidste arbejdsdag? Lange to-do-lister, bunker på skrivebordet og et indre pres for at få alt gjort, inden du kunne lukke computeren?

Men ferie er ikke en præstation. Den må gerne være uperfekt. Den må gerne være rolig, rodet og ægte – med plads til både rastløshed, afslapning og nærvær.

Her er 6 små skridt, der kan hjælpe dig til at lande i ferien – og til at tage mere ro med dig hjem igen:

  1. Giv dig selv tid
    Din krop er ikke en kontakt, der bare kan slås fra. Den har brug for at falde langsom til ro. Det er normalt, at afslapningen ikke kommer på dag ét.
  2. Slip perfektionen
    Ferier er ikke små glansbilleder uden regnvejr, konflikter eller børn med egne behov. Det er stadig livet – og det må gerne være både sjovt, kedeligt, hyggeligt og lidt irriterende undervejs,
  3. Sænk kravene
    Du behøver ikke være superforælder, superpartner eller superaktiv. Du må gerne bare være dig – med morgenhår, langsomme dage og masser af ingenting.
  4. Bevæg dig – fordi du har lyst
    Vælg de aktiviteter, du har lyst til. Tag en stille gåtur, en løbetur, hop i havet eller cykl en tur. Når aktiviteten er lystbetonet, hjælper den både krop og sind med at falde til ro.
  5. Gør mere af det, du nyder
    En bog, du forsvinder ind i. Duften af nybagt brød. Leg med underne. Når du gør noget, der føles godt, hjælper du kroppen til at give slip.
  6. Hold rigtig fri
    Luk ned for arbejdsmailen. Sluk notifikationer. Giv hjerne lov til at glemme opgaverne. Jo mere du giver slip, jo mere kan du lade op.

En kærlig reminder: Ferie skal ikke “fikse” alt. Hvis du stadig føler dig stresset, trist eller presset, så tag dine signaler alvorligt – også når ferien er slut. Måske er det netop nu, du har mulighed for at skabe de forandringer, du længes efter.

Skriv et svar

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.